NTO ModulSystem

Beregn selv prisen på dine kundetilpassede styringer – mens du sidder med kunden

Dit speciale er levering af maskinanlæg, og du har brug for hurtig tilbudsberegning og hurtig levering af styringen dertil. Dette er nu muligt med NTO ModulSystem.

NTO ModulSystem er et kalkulationsregneark, der straks giver dig prisen på netop den variant af styringen, du har brug for til dit specifikke maskinanlæg. Dermed kan du hurtigere lukke ordren. Og da styringen er stykket sammen af hardware og software moduler, som er udviklet specielt til din løsning, leveres styringerne hurtigere end på traditionel vis. Og så er styringerne tilmed mere driftssikre, da modulerne er velafprøvede.hm_modulsystem

NTO ModulSystem er maskinfabrikanternes Kinderæg, hvor hele 3 ønsker bliver opfyldt: Beregn selv prisen, hurtigere levering, gennemprøvet software. Flg. situation illustrerer, hvor let det er med NTO ModulSystem:

”Du sidder på en restaurant og skal have noget godt at spise. Du har en god ide om, hvad du gerne vil have indenfor restaurantens speciale.

Du kigger i menukortet og sammensætter det måltid, du længe har drømt om: forret med en kølig hvidvin, hovedret med en velsmagende specialøl og til sidst en lækker dessert med en delikat dessertvin.

Hos ”Restaurant NTO” tilbyder vi det samme! Måltidet er blot en intelligent styring, og menukortet er dit eget, der giver dig prisen, straks du vælger ”retter” og ”drikkevarer”.

Ring til Kurt på 2140 5725 og bestil bord…

 

Konceptet

NTO ModulSystem giver specialstyringer lettere, hurtigere og billigere end ens standardstyringer

Konceptet består af dit personlige kalkulationsregneark, udarbejdelse af software, el-dokumentation, der overholder gældende myndighedskrav, opbygning af styringer på eget værksted og test jf. veldefineret testskema med mulighed for egne testpunkter.

Kalkulationsregnearket i NTO ModulSystem er udarbejdet til netop din styring i alle varianter. Så når du har lavet alle valg, får du straks prisen. Dermed sparer du tilbudsforløbet med os — din styringsleverandør.

Med NTO ModulSystem bliver engineeringstiden reduceret, da software og hardware bliver udviklet som moduler ved den første styring, og derfor blot skal sættes sammen ved de næste. Styringsvarianten er ikke længere en prototype men stykket sammen af gennemprøvede moduler. Og derved bliver den mere driftssikker i brug og indkøringen lettere.

Du kan nu koncentrere dig om det, der er vigtigt for dig, nemlig at snakke maskinanlæg med din kunde.

 

Kundecase

Michael Christensen, sælger hos Jema Agro A/S, benytter NTO ModulSystem til at beregne prisen på styringen til sine korntransportanlæg — helt uden kontakt til os…

– Vi leverer båndanlæg til primært korn- og foderstofindustrien. Det er et nicheområde, hvor vi opererer gennem et effektivt forhandlernetværk i stort set hele Europa inkl. Rusland. Udover Danmark er vores største marked Tyskland, hvor vores succes skyldes vores hurtige og præcise service.

– Det er meget vigtigt for os at kunne give vores forhandlere hurtige svar på priser, således de kan gå videre til deres kunder.

– NTO ModulSystem blev valgt, da den gør det nemt for os at integrere systemet til vores EDB-system. Vi opretter varenumre med brutto- og nettopriser, og skemaet fra NTO ModulSystem gør opgaven overskuelig, ja, den gør faktisk vores hverdag nemmere…Jema Agro

– Da vi sad sammen med NTO og skulle finde ud af, hvordan vi kom i mål med styringen til vores båndanlæg, var NTO hurtige til at forstå vores behov for de moduler, der skulle udvikles specielt til vores løsning. Og så gik det stærkt — perfekt — da tid jo er en vigtig faktor for os.

– Engineeringen forløb problemfrit. Og nu glæder vi os over, at vores løsninger er anderledes end konkurrenternes, takket være den modulopbyggede software i styringerne. Den giver os en fordel.