NTO RecipeLoader

Overførsel af store mængder receptdata til PLC fuldautomatisk!

At fylde recepter i anlæggets PLC kan være en tidskrævende opgave med mulighed for fatale tastefejl. Nu kan det gøres sikkert og fuldautomatisk med NTO RecipeLoader

I et alm. regneark oprettes recepten — eller andre recipeloader1parameterlister — som overføres til PLC’en via virksomhedens netværk. Fra PLC’ens betjeningspanel vælges blandt oprettede recepter.

  • Recepter kan laves og ændres ”on the fly”
  • Fungerer med Excel
  • Tilpasses alle standard PLC-typerhm_recipeloader

 

NTO RecipeLoader overfører let recepter på fx 6.000 linjer med hver 35 parametre…

NTO RecipeLoader er et program, der installeres på en standard PC med Excel. PC’en forbindes til PLC’en via en alm. netværksforbindelse, fx virksomhedens produktionsnetværk.

Når NTO RecipeLoader programmet starter, forbinder det automatisk til PLC’en, og forbindelsen mellem de to opretholdes, indtil man selv stopper den. Ved netværksafbrydelse eller PLC fejl/genstart, genopretter NTO RecipeLoader automatisk forbindelsen til PLC’en.

PLC’en opsættes som TCP/IP Server, og lytter på en valgt port (fx port:2000). NTO RecipeLoader er TCP/IP Client, som automatisk forbinder til PLC’en via en valgt IP-adresse og port (fx ip:192.168.1.100 og port:2000).

recipeloader2

I regneark defineres recepterne (et regneark pr. recept), som kan kaldes og overføres, mens PLC’en kører.

Fra PLC’ens betjeningspanel vælges den specifikke recept.

recipeloader3

 

Gunnar Stefansson, en af vores egne programmører, har udviklet NTO RecipeLoader med henblik på at gøre overførsel af recepter så let, at maskinoperatøren selv kan gøre det…

– I et projekt havde vi brug for at overføre over 6.000 linjers receptdata til en PLC i produktionen. Det var ikke en sjov tanke at skulle taste så mange linjer ind i en PLC. Dermed var grunden lagt for udviklingen af NTO RecipeLoader. Og da mange andre er i samme situation, så vi hurtigt ideen med at udbyde den som standard software.

– Princippet med NTO RecipeLoader er simpelt: Man indtaster en række recepter i et regneark, hvor recepterne er opstillet pænt og overskueligt, og hvor klippe-klistre funktionen gør oprettelsen nemmere.recipeloader4

– Når de ønskede recepter er oprettet, er man klar til at overføre dem fra regnearket til PLC’er i produktionen. Selve overførslen er så simpel, at maskinoperatøren selv kan gøre det ved på PLC’ens display at bladre igennem de oprettede recepter og hente den ønskede – uden at involvere hverken Excel-bruger eller PLC-tekniker.

– En anden af NTO RecipeLoader’s styrker er, at man sparer PLC-hukommelse, da man kun har én recept i PLC’ens hukommelse ad gangen. Man henter jo bare den næste recept, når den skal bruges.

– NTO RecipeLoader kan bruges i alle tænkelige produktionsvirksomheder, der bruger variantstyring eller dosering , som fx fødevare- og kemiindustrien.

– Med one-click installation behøver man ingen specielle evner indenfor programmering for at installere NTO RecipeLoader. Og med helt alm. Excel kendskab er man hurtigt kørende.