Lej en programmør

Vi hjælper vores kunder til succes...

NTO YouTube-kanal

Se videoer af vores projekter på vores YouTube kanal......

Nordtec-Optomatic A/S blev etableret den 1. august 2003 gennem en sammenlægning af:

– Nordtec Automation
– Optomatic Styringselektronik I/S

Optomatic stammer tilbage fra 1983 og blev etableret i Ikast af Harly Thomsen og Johannes Krath. Opgaverne var blandt andet montage af automationsløsninger til specialmaskiner i den grafiske industri og i tæppebranchen samt elektronik og optisk styring til tekstilindustrien.

Senere indledte Optomatic et samarbejde med firmaet Ecolab om levering og servicering af sæbedoseringsanlæg til fællesvaskerier i boligselskaber og lignende.

Nordtec Automation blev stiftet i Århus af Kurt Nordholt i 1998. Hovedfokus var udvikling af automationsprojekter og styringssoftware, blandt andet inden for transportanlæg og pakkeanlæg i fødevarebranchen.

Efter at have været ansat og medejer af andre automationsvirksomheder, meldte lysten hos Preben Jakobsen til at skabe en ny stærk spiller på markedet. Preben var derfor på udkig efter virksomheder til opkøb, og igennem netværkssamarbejde kendte han både Nordtec Automation og Optomatic Styringselektronik.

Preben så, at kompetencerne i de to virksomheder supplerede hinanden perfekt, og ved sammenlægningen i 2003, hvor Preben, Kurt og Harly blev lige ejere, skabte de en virksomhed, der kombinerer høj produktionsteknisk erfaring med den bedste teknologiske viden og knowhow. Synergien mellem de to virksomheder førte til et løft, der siden har betydet en betydelig vækst.