Lej en programmør

Vi hjælper vores kunder til succes...

Nordtec-Optomatic A/S, i daglig tale NTO, leverer komplette automationsløsninger til industrien.

Indenfor vores forretningsområder besidder NTOs engagerede og motiverede medarbejdere årtiers erfaring. NTOs el-teknikere og ingeniører udfører alle opgaver i en automationsopgave, lige fra ideoplæg og design, projektering, softwareudvikling, tavlemontage, montage på maskiner og anlæg til idriftsættelse og indkøring hos slutkunden.

Desuden sørger NTOs erfarne projektledere for i tæt dialog og samarbejde med kunderne at projekterne holdes indenfor de økonomiske rammer og overholder de fastsatte tidsplaner.

NTO tilbyder også alle former for serviceaftaler lige fra forebyggende vedligehold, adhoc tilkald og onsite-service 24 timer i døgnet 365 dage om året, til hotline-service over hele verden.

Tæt samarbejde, langvarige relationer
Det er kendetegnende for vores arbejde, at vi tænker ud over vores egen del af automationsprocessen. Hvis vi skal opfylde vores mål om at forbedre vores kunders konkurrenceevne, er vi nødt til at forstå maskinen og dens funktion til bunds.

Kun på den måde finder vi den mest effektive og hensigtsmæssige styringsløsning, hvor kunden producerer mest muligt med færrest mulige nedbrud.

Hvad enten vi udvikler helt nye komplette automationsløsninger eller servicerer eksisterende anlæg, er udgangspunktet det tætte samarbejde, der fører til optimale løsninger og langvarige relationer.

Se NTOs profilbrochure her.