Ansvarlighed

NTO og ansvarlighed

Hos NTO taler vi ikke så meget om ansvarlighed. Det er en naturlig del af vores hverdag og har altid været det – langt før det blev et begreb.

For os giver det bare mening at passe godt på hinanden, at passe godt på vores kunder, naturen og det samfund, vi er en del af.

Derfor er det naturligt for os at byde ind, når vi nu kan. Vi har gjort det til en integreret del af hverdagen, og du vil derfor ikke se os gøre noget, der er langt fra vores virke.

Grøn omstilling

Vi passer på naturen. Naturligvis hos os selv og allermest hos vores kunder. Vi har internt et stort fokus på minimalt energiforbrug og har ingen miljøbelastende processer.

Vi gør dog en endnu større forskel sammen med vores kunder. Vi har gennem de seneste par år været med i mange projekter, der gør en massiv forskel for klima og miljø.

Vi har bidraget med egenfinansiering til projekter med partnere som MUDP, EUDP og Innovationsfonden.

Disse projekter har blandt affødt:

Green Hydrogen Systems, hvor vi sammen med 3 andre virksomheder, har udviklet elektrolyseanlæg. Virksomheden er i dag børsnoteret og har 200 ansatte.

Nomi4s, hvor vi i samarbejde med MUDP har udviklet et plastsorteringsanlæg med robotter, der sorterer op til 12 forskellige plasttyper på en gang.

Sy-robot i samarbejde med Sylab og Lifestyle & Design Cluster, hvor vi udvikler på en automatiseret sy-proces, som kan være med til at flytte produktion tilbage til Danmark og mindske spild.

Sortering af tekstiler i samarbejde med NewRetex og MUDP, hvor vi skal arbejde med sortering af tekstiler for større genanvendelighed.

SMV Manifest

Da samfundsansvar, bæredygtighed, sundhed og trivsel allerede er en del af vores DNA, har det været en selvfølge for os at tilslutte os og underskrive SMV manifestet.

Dermed forpligter vi os til at være værdibaserede og samfundsansvarlige aktører med respekt for liv og natur samt til at være værdiskabende for økonomien og kulturen såvel lokalt som nationalt og globalt.

Vi forpligter os til at være værdifulde og bæredygtige for samfundet og fremtiden samt til at være samfundsansvarlige og en bæredygtig foregangsvirksomhed.

Specialister i udvikling

NTO A/S · Industrivej 8 · DK-7430 Ikast · Tlf.: +45 9715 3344 · nto@nto.dk